h1

Kage bliver til dessert i Madblogger Udfordringen #2

24. februar 2014

Vi kan godt li’ udfordringer, og det har vi fået her! I et netværk af madbloggere, tilmeldte vi os madbloggerudfordringen #2. Konceptet går ud på, at man via lodtrækning får tildelt en anden tilmeldt blog. Så skal man så vælge en af den anden bloggers opskrifter og splejse den med en af sine egne opskrifter…

Vi vandt Faster Philip, som fra første gennemkig af hans blog, gav os en smule præstationsangst. Men, men, men… dette er ikke en konkurrence, men en hyldest til madblogger-fællesskabet. Og vi har ud over en sjov oplevelse, fundet en bunke ny inspiration til mad og desserter via Faster Philip, som skal afprøves i vores køkken! I den nærmeste fremtid skal vi bl.a. smage: Surf and Turf, Pulled Lamb i rispapir, lakselasagne Deluxe og langtidsbraiseret kalvetunge.

Den ret vi valgte til denne udfordring, fandt vi i desserterne: Æblemazarintærte med kærnemælkssorbet. Philips egne ord om den er: “Den mest fuldendte dessert, sød og syrlig…”. Vi tænkte at den kunne kombineres med vores: Mors mazarinkage med kartofler. Som sagt så gjort!

mazarinkage æblemos sorbet

Vi fulgte Philips opskrift med mørdejsbunden. Men bagte denne først uden topping i ca. 20 min. ved 160 gr. Derefter hældte vi vores mazarinkagedej oven på og lod kagen bage videre i ca. 30 min ved 200 gr. til den var gylden.

Da kagen var afkølet lidt. Brugte vi en udstikker, til at få to helt runde kager. Disse blev anrettet med lag af iskoldt æblemos, som blev pyntet med henholdsvis kandiserede violer og god 70% chokolade. Da vi løb tør for tid ang. selv at lave en omgang sorbet, benyttede vi os af, at vi bor lige i nærheden af Ismageriet. De er leveringsdygtig i den bedste havtornsorbetis som fuldendte nyfortolkningen af desserten/kagen.

Tak til Nada og Thomas for denne omgang udfordring! Og tak til FasterPhilip for god inspiration!

Og velbekomme!

 

 

 

One comment

  1. […] Philip er gået omelet-vejen i makkerskabet med WAO Food, som fremtryllede denne […]



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: