h1

Duften af nybagt brød… Aaaah!

13. april 2014

hjerte brød nybagt

For et par år siden, fik jeg “Meyers bageri” af nissen og har siden haft fornøjelse af at ha’ en surdej stående på køkkenbordet eller i køleskabet.

Før bekendtskabet med surdej, blev weekendens bagværk lavet fredag aften, som en godt våd dej, der så, over natten, hævede og næste morgen var klar til at blive “klattet” til boller. Helt uden at vi skulle have fingrene i dejen. Let og godt.
Se opskrift HER.

Men så var det, at jeg fik set Meyers bageskole-videoer på youTube, om hvor let man lavede en grunddej (opskriften findes også HER) og hvordan der skulle æltes i laaaaang tid for at dejen udviklede gluten.

Se Meyers bageskole her:

Næsten samtidig kom “nissen” kom med bogen: Meyers Bageri og så kom der gang i at få bagt de mest fantastiske burgerboller, foccaciabrød, olivenbrød, hveder, flutes, hvedebrød og ciabattaboller.

Nu har vi så kastet os ud i at eksperimentere lidt mere med det hele, og er kommet frem til en dej som har en god smag og kan laves torsdag aften – og så er der brød til aftensmad fredag og morgenboller lørdag og søndag.

Dejen består af ca.:

8 dl. vand (evt. udskiftes 1 dl. med kærnemælk eller ymer)

1 dl surdej

Salt (Ifølge Meyer skal man være godt rundhåndet, 30 g. Men vi har valgt at bruge bare en smule mindre)

En lille klump gær

En skefuld sukker

2 håndfulde havregryn

1-2 håndfulde solsikkekerner

1 håndfuld rugmel

Og herefter er der fri “leg” f.eks.: Sesamfrø, boghvedemel, birkes, durummel, revne gulerødder.

Til sidst kommes der hvedemel i, til dejen er en samlet masse, men stadig godt fugtig og klistret. Og den æltes på maskine på høj hastighed i omkring 15 minutter eller mere… Til dejen kan bestå glutenprøven.

Så bliver dejen delt i 3 dele i hver deres oliesmurte skål. Kommes i køleskabet og tages ud et par timer før dejen skal bruges. Hældes over på bagepapir og skæres ud til boller eller vendes forsigtigt, så den får en form til brød.

Vi bager bollerne/brødene på en bagesten, på så meget varme som vores ovn kan komme op på, ca. 250 gr. i 20-30 minutter.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: