Archive for the ‘Restauranter’ Category

h1

Friturefri børnemad på bakken

1. juli 2014

En årlig tradition er, at spise stegt flæsk og persillesovs på Restaurant Hvide Hest på Bakken. Vi var optimistiske ang. vejret. Men vejret havde besluttet sig for, at være meget vådt da vi ankom til dyrehavsbakken nord for København. Så vi lagde ud med at spise og så måtte forlystelserne vente til vejret var blevet bedre.
Betjeningen var som altid, venlig og hurtig. Og servicen til familiens yngste (2-et halvt årige) Audrey, var perfekt!
Børnemenuen blev kigget igennem og overraskende nok var der, ud over det sædvanlige triste udvalg af “børne”mad, også en friture-fri menu!

20140630-001813-1093686.jpg

Og i ventetiden var der tegnepapir og farver til alle ungerne.

20140630-001943-1183236.jpg

Et par minutter efter blev der serveret en stor tallerken med: En frikadelle, et udvalg af frisk frugt og grøntsager i børnevenlige stykker. En lille pakke rosiner og et par skiver brød med smør til.
Jeg tilbød yderligere min kogte majs, et par brocolli og en kartoffel til den unge dame.

20140630-002431-1471694.jpg

Dejligt at der for en gang skyld var andet at vælge end fedtede fritter, selvdød fisk og røde pølser.
Jeg ved ikke hvem de tror der gider spise det. Eller vendt om, hvorfor ikke servere det bedste af det bedste for de mindste! De har da fortjent det!

h1

Sommeraften på Nose2tail

2. august 2013
spækbrædt fra Nose2Tail

Istedet for tallerkener, serveres der på specieldesignede spækbrædder.

En varm fredag aften i København, blev nydt med en havnerundfart og efterfølgende rickshaw-cykeltur, der på behageligste vis, bragte os fra Nyhavn til Valkendorfsgade nr. 22.
Her er Nose2tail the Diner åbnet i Pasta Bastas gamle lokaler.
Der var fyldt op ved bordene udenfor, og vi fik henvist et bord bagerst i de lyse lokaler. Der var en hyggelig summen fra de mange sommerglade mennesker, og en høj knasen fra de sprøde flæskesvær, som nabobordet havde bestilt som starter!
Vi bestilte en sandwich med pulled pork, en burger med tilvalgt bacon og en omgang drumsticks. Alle tre retter med tilhørende fritter.
Burgeren var en stor bøf af hakket øko-oksekød. Stor, fedtet og perfekt stegt, med masser af bløde løg, ost, agurkesalat og to tykke skiver hjemmerøget bacon, der tilføjede en god røget smag til burgeren.

Pulled pork sandswich

Sandwichen var fyldt med en stor portion mør og godt krydret pulled pork og coldslaw. Som tilbehør var der et glas med en lækker sprød salat, hvor jeg bl.a. stødte på blomkål, asparges og tranebær.
Den mindste i selskabet gnavede sig med fryd, igennem de to store drumsticks, der var fra fritgående gråsten kyllinger.
Alle tre portioner blev serveret med (lidt rigeligt) fedtede fritter og mayo (hvor vi kunne vælge mellem flere smagsvarianter ved bestilingen).
Tanken om, at de var lavet af øko-kartofler og det, at de var ganske sprøde, ophævede den lidt fedtede oplevelse.

Nose2Ale milkshake

Mørk kraftig øl og god tyk milkshake.

Til maden valgte vi en vanille milkshake, cremet, tyk og med en god smag af vanille. En håndbrygget Nose2ale, mørk og velsmagende og en kande vand.
Betjeningen var nærværende og glad.

Den samlede regning for os alle tre, lød på 455,-

Da vi betalte regningen, så at vi, at vi kunne ha fået gratis dessert, da vi under middagen postede et foto fra restauranten på Facebook og taggede Nose2tail… Men vi kommer helt sikkert igen en anden dag, og må så huske det 🙂

h1

Eds Easy Diner i Soho London

22. maj 2012

Midt i London, tæt på Covent Garden, kan man finde en autentisk US 50er diner, som absolut er et besøg værd! Ed’s Easy Diner. Alt er gennemført! Indretningen, milkshaken, musikken og ikke mindst personalet, der ved hvad god service handler om.

Vi blev modtaget og anvist en plads med det samme. Hele dineren er bygget op om det åbne køkken, hvor man kan følge med i tilberedningen af ens mad. Og samtidig høre kokkene synge med, på den glade 50er musik, som gæsterne selv for 20 pence, kan vælge i de små jukeboxe der er placeret rundt omkring på diskene.

Vi valgte begge bacon cheese burgere, der var præcis som de skulle være! Varm bolle, hjemmelavede bøffer af hakket oksekød, den rigtige mængde salat, tomat og dressing. Der var Heinz ketchup og frenchs classic yellow på bordet, så vi selv kunne tilføje. Til burgeren fik vi tykskårne pommesfritter.

Vi valgte begge at få milkshakes, da vi havde hørt de var fantastiske. Og rygtet var sandt! De var velsmagende og store! Vi fik hældt et stort glas op, og kanden med resten blev stillet på bordet – så vi selv kunne genopfylde.

Så hvis du kommer til London og er til retro US-stil og en god burger, så læg vejen forbi!

 

h1

Stegt flæsk på Den Hvide Hest

18. maj 2012

20120518-195037.jpg
En dejlig dag med masser af sol, gik turen til Dyrehavsbakken nord for København. Da sulten indfandt sig, gik vi på Den Hvide Hest og fik Stegt flæsk ad libitum.
Stedet har super betjening, hurtig, fornøjelig og opmærksom.
Maden kom hurtigt og det hele var lige fra det varme køkken, sprødt og i rigelige mængder.
Vi fik to voksen- og to børneportioner (de var lige store, men der var 69,- kr. til forskel) + en opfyldning. Fire hyldeblomst, to sodavand og en stor øl (75 cl.) Og regningen lød i alt på 588,- kr. (Maj 2012)
Vi havde bestilt bord til kl. 18 og en time efter, var vi glade og mætte og klar til de sidste forlystelser…
Og selvfølgelig var der lige plads til en is… Men det er der jo altid!

h1

Sen morgenmad i Stratford

6. maj 2012

20120506-140131.jpg

Turen hjem til København gik over Stratford hvor en direkte busforbindelse kører til lufthavnen. Vi var i god tid og skulle se at ha’ noget mad i maven. Vi fandt en lille cafe et par gader fra storcenteret, med et stort udvalg på menuen og lokale gæster.
Vi valgte en omgang Olympic breakfast: 2 spejleæg, bacon, krydret pølse, bønner, blodpølse og fritter.
Og så en breakfast nr 5: Scrambled eggs, bacon, tomat, svampe, krydret pølse og hash browns. Vi valgte kaffe og toastbrød til. Pæne portioner med god tyk bacon, sprøde svampe og velsmagende kaffe.
God hjertelig betjening og køkken med indkig. Pris i alt: 12£ + de løse mønter til tips.

20120506-140158.jpg

h1

En kæmpe kop kaffe!!!

5. maj 2012

20120505-102852.jpg

Dagens udflugter og muligheder i London er ved at blive planlagt. Og til det får vi en STOR kop god kaffe på Costa Cofee der ligger i forbindelse med vores hotel. Her er gratis wifi og 5£ i alt for en kop almindelig og en caffelatte. Så er vi tanket op til at udforske byen og finde et sted at spise brunch.

h1

Frokost i Notting Hill

4. maj 2012

20120504-141507.jpg

Efter et par timers flyve-, bus og metrotur er vi nu ankommet til Notting Hill i London.
Her har vi fået smagt på det traditionelle britiske pub-køkken på The Old Swan der er med i kæden Taylor Walker.
En bacon/cheesburger med chips og en baconsandwich med groft brød og chips.
En lidt kedelig burger hvor bøffen var lidt for kogt og sesambollen trist. Sandwichen var OK efter standarden, men pomfritterne var mere fedtede end sprøde… Så salaten skulle måske ha været valgt istedet for chips.
Men alt i alt OK når man er sulten og tørstig efter et par timers transport. God stemning og atmosfære.

%d bloggers like this: