Posts Tagged ‘Gazpacho’

h1

Iskold og stærk forret til herreaften

8. september 2013

Vi blev i august måned, bedt om at komme med vores bud på, hvad 14 mænd kunne ha på menuen, som middags-afslutning på en polterabend.

 

Gazpacho

Serveres iskold og kan tilføjes vodka efter temperament

Som forret valgte vi Gazpacho

1/2 kg modne tomater med god smag (Snit et kryds i dem, læg dem i kogende vand et minuts tid. Tag dem op og skyld i koldt vand. Pil skindet af)

1 Agurk (Skær agurken over på langs, og fjern kernerne med en ske)

Rød eller gul peber (Den grønne bliver for bitter)

1 habanero chili

3 fed Hvidløg

Ca. 1 dl. god olivenolie

Et par skiver groft godt brød (lægges i blød i et par sjatter af æblecidereddiken)

God æblecidereddike

Vanille korn (fra en stang vanille)

Tabasco

salt og peber

Vodka

Grøntsagerne puttes i en blender med olivenolien og køres til en grov grød. Brødet og vanillekornene kommes i og der blendes igen. Så smages der til med æblecidereddike, salt, peber og tabasco. Hældes på en kande og sættes på køl natten over.

Serveres i små glas, hvor der først hældes en halv til en hel cl. iskold vodka i, før glasset fyldes med gazpachoen.

Der kan skæres et par stænger af en god, tør manchego og serveres til.

 

 

Reklamer
h1

MAD udfordring #8

27. april 2013

Da en ny dato med MAD udfordring nærmer sig, er det vist på tide, at få beskrevet den udfordring (#8) der i efteråret blev udvidet med: Vi udfordrer, I kommer i vores køkken og udfører den! Og denne gang var det så i sommerhus i Tisvilde!

De tre billeder der var udfordringen, blev tjekket grundigt ud!

De tre billeder der var udfordringen, blev tjekket grundigt ud!

Hele paletten blev brugt, da vi skulle oversætte de tre billeder til mad!

Den lille dreng der så levende står og “vander” påskeliljerne, førte straks vores tanker til Belgien og det berømte springvand: Manneken-pis. Derfor startede vi ud med, kort efter ankomst, at bage et bjerg af belgiske vafler og servere dem med syltetøj og friske brombær fra haven.

Det dansende par, blev tolket som nogen der var midt i en intens og hed latino-dans. Derfor blev aftenens middag sat sammen af følgende:

En lille skarp, iskold Gazpacho appetizer med bl.a. vanille og tabasco. Hovedret bestående af en super super mør grillet bøf. Det skulle ha været en bøf fra Argentina, men vi fik fingrene/tænderne i et godt tilbud på en dansk kalve mørbrad. Vi havde ladet den ligge natten over og hygge sig i en marinade af bl.a. kaffe, sesamfrø og hvidløg. Som tilbehør var der en dampende varm omgang majroegratin, bagte kartofler og kryddersmør. Opskrift på marinade kan du finde HER fra Politiken og majroegratin fandt vi HER hos Skagenfood. Der blev drukket belgiske øl til: Leffe Brune, Leffe Blonde og St Feuillien.

Det sidste foto af hytten, blev genfundet på originalsiden, der omhandlede Kroksjöbo i småland. Desserten blev derfor en ostkaka fra Skåne, serveret direkte fra ovnen med tyttebær syltetøj og flødeskum til.

Udfordring_08

%d bloggers like this: