Posts Tagged ‘Madpakke’

h1

Klatkager… En lækker sidegevinst

8. december 2013

klatkager

Istedet for at smide resten af risengrøden ud, så lav den til lækre sprøde klatkager. De kan spises som dessert eller næste dag til morgenmad. Eller komme med i madpakken.

Hvis man har tålmodighed, og lidt god snilde, kan klatkagerne steges i smurte kageforme på panden. Og så kan “toppingen” varieres efter behag. Istedet for blot at komme syltetøj eller flormelis på, kan fint-revet skal fra en godt skyllet øko-appelsin, højne smagen!

Opskriften på klatkager findes HER

Reklamer
h1

Madpakke til fisketuren

17. maj 2012

20120517-114150.jpg

Hornfiskesæsonen er godt igang her midt i maj, og vi skal ud og prøve lykken ved Amager strand.
Kurven er pakket med hjemmebagte boller med leverpostej og æggesalat.
Æggesalat:
5 hårdkogte æg hakkes fint (evt bruges æggedeleren på kryds og tværs).
En halv bakke karse, et par teske karry, lidt salt og mayonaise til det klæber sammen og så er den klar til at blive brugt.
Et par store stykker agurker til at gnave og cherrytomater til at hapse. Saftevand, kaffe, øl og et par chokoladestænger.

h1

Dagens madpakke

2. maj 2012

20120502-013102.jpg

Det er altid dejligt når min mor og far er en tur til Jylland! De gode slagtere bliver besøgt, og der falder som regel en god smagsprøve af!
Så dagens madpakke består af: løgpølse med rød peber på. Røget mørbrad med dild. Æg, rejer, caviar og karse. Leverpostej med saltkød og agurk. Og så lige lidt sundt og lidt sødt: tomat, agurk og en skildpadde!

h1

Madpakke med humus

3. april 2012

20120403-000520.jpg

Selvom der ikke er den store udskiftning i pålægget, skal der ikke så meget til for, at madpakkerne ikke føles ens hver dag. I dag er der et par sprøde stykker agurk med og en skål humus.
De andre madder er:
Æg med karrysild og agurk.
Paté med rødbede.
Spegepølse med remoulade og ristede løg.
Leverpostej med sky og karse.
Røget laks med hvidløgsost under og karse oven på.

h1

Hjemmebagte pitabrød med rug

30. marts 2012

Pitabrød er jo blot en måde at spise med fingrene uden at blive fedtet ind.

;

Hvis man er til at bage, så er det bare om at komme igang med at bage pitabrød selv, istedet for at købe dem. Det er en HELT anden smag og det er så nemt!

Opskriften på 12 stk pitabrød med rug er:

3 dl. håndvarmt vand hvor der opløses 20 g gær i og lidt salt.
Så blandes der 300 g hvedemel og 130 g rugmel i.
Ud på bordet, ælt videre og tilsæt lidt hvedemel til dejen er glat og kan æltes godt igennem uden at sidde fast i bordet.

Saml dejen til en kugle og lad den hæve, tildækket af et vådt viskestykke, i alt fra en til tre timer.

Del dejen i 12 kugler og rul disse ud til de er ca 10 cm i diameter.
Læg dem på bagepapir på en pande og lad dem hæve 10 min. mens ovnen bliver 210 grader varm.
Bag dem så i 8-10 min.

De overskydende kan fryses ned eller bruges næste dag i madpakken.

h1

Kylling med i madpakken

28. marts 2012

20120328-224633.jpg

Der var et godt stykke tilbage af aftenens ovnstegte kylling. Kødet blev pillet fra benene og hakket fint. Så blev det blandet med hjemmelavet mayo, karry og masser af karse og smurt på et godt stykke rugbrød.
De andre madder: Paté, spegepølse, kogt hamburgerryg og så sneg der sig også en flødebolle med til pausen 🙂

h1

Madpakke klar parat!

28. februar 2012

20120228-222416.jpg

I skagenfood luksuspluspakke var der to flotte røgede makreller, så denne aften blev der smurt følgende madder:
Hvidløgspaté med agurkestrimler, æg med hjemmelavet mayo og masser af rejer, laksepaté med lodderogn og røget makrel med mayo og purløg.
Som ekstra-guf et par gulerødder og hummus.

%d bloggers like this: