Posts Tagged ‘Restaurant’

h1

Friturefri børnemad på bakken

1. juli 2014

En årlig tradition er, at spise stegt flæsk og persillesovs på Restaurant Hvide Hest på Bakken. Vi var optimistiske ang. vejret. Men vejret havde besluttet sig for, at være meget vådt da vi ankom til dyrehavsbakken nord for København. Så vi lagde ud med at spise og så måtte forlystelserne vente til vejret var blevet bedre.
Betjeningen var som altid, venlig og hurtig. Og servicen til familiens yngste (2-et halvt årige) Audrey, var perfekt!
Børnemenuen blev kigget igennem og overraskende nok var der, ud over det sædvanlige triste udvalg af “børne”mad, også en friture-fri menu!

20140630-001813-1093686.jpg

Og i ventetiden var der tegnepapir og farver til alle ungerne.

20140630-001943-1183236.jpg

Et par minutter efter blev der serveret en stor tallerken med: En frikadelle, et udvalg af frisk frugt og grøntsager i børnevenlige stykker. En lille pakke rosiner og et par skiver brød med smør til.
Jeg tilbød yderligere min kogte majs, et par brocolli og en kartoffel til den unge dame.

20140630-002431-1471694.jpg

Dejligt at der for en gang skyld var andet at vælge end fedtede fritter, selvdød fisk og røde pølser.
Jeg ved ikke hvem de tror der gider spise det. Eller vendt om, hvorfor ikke servere det bedste af det bedste for de mindste! De har da fortjent det!

Reklamer
h1

Sommeraften på Nose2tail

2. august 2013
spækbrædt fra Nose2Tail

Istedet for tallerkener, serveres der på specieldesignede spækbrædder.

En varm fredag aften i København, blev nydt med en havnerundfart og efterfølgende rickshaw-cykeltur, der på behageligste vis, bragte os fra Nyhavn til Valkendorfsgade nr. 22.
Her er Nose2tail the Diner åbnet i Pasta Bastas gamle lokaler.
Der var fyldt op ved bordene udenfor, og vi fik henvist et bord bagerst i de lyse lokaler. Der var en hyggelig summen fra de mange sommerglade mennesker, og en høj knasen fra de sprøde flæskesvær, som nabobordet havde bestilt som starter!
Vi bestilte en sandwich med pulled pork, en burger med tilvalgt bacon og en omgang drumsticks. Alle tre retter med tilhørende fritter.
Burgeren var en stor bøf af hakket øko-oksekød. Stor, fedtet og perfekt stegt, med masser af bløde løg, ost, agurkesalat og to tykke skiver hjemmerøget bacon, der tilføjede en god røget smag til burgeren.

Pulled pork sandswich

Sandwichen var fyldt med en stor portion mør og godt krydret pulled pork og coldslaw. Som tilbehør var der et glas med en lækker sprød salat, hvor jeg bl.a. stødte på blomkål, asparges og tranebær.
Den mindste i selskabet gnavede sig med fryd, igennem de to store drumsticks, der var fra fritgående gråsten kyllinger.
Alle tre portioner blev serveret med (lidt rigeligt) fedtede fritter og mayo (hvor vi kunne vælge mellem flere smagsvarianter ved bestilingen).
Tanken om, at de var lavet af øko-kartofler og det, at de var ganske sprøde, ophævede den lidt fedtede oplevelse.

Nose2Ale milkshake

Mørk kraftig øl og god tyk milkshake.

Til maden valgte vi en vanille milkshake, cremet, tyk og med en god smag af vanille. En håndbrygget Nose2ale, mørk og velsmagende og en kande vand.
Betjeningen var nærværende og glad.

Den samlede regning for os alle tre, lød på 455,-

Da vi betalte regningen, så at vi, at vi kunne ha fået gratis dessert, da vi under middagen postede et foto fra restauranten på Facebook og taggede Nose2tail… Men vi kommer helt sikkert igen en anden dag, og må så huske det 🙂

h1

Copenhagen Dining Week 2011

30. januar 2011

Over 50 restauranter er gået sammen om at gøre vinterferien til en uge, hvor du kan komme ud og spise god mad, til en meget overkommelig pris.

Det er Copenhagen Food Magazine der står bag arrangementet som hedder: Copenhagen Dining Week og foregår fra og med d. 14. til og med d. 19. februar 2011. (Husk at d. 14. er Valentines dag!)

Alle restauranterne har sammensat en spændende 3 retters menu – og den koster 200,- pr. person.
Der medfølger en S.Pellegrino Mineralvand – men du kan selvfølgelig tilkøbe vin og ekstra retter.

Bordet booker du på hjemmesiden: http://www.diningweek.dk/ hvor du kan se de forskellige menuer, tidspunkter og om der evt. er udsolgt.

Der kommer løbende flere restauranter til – og nogen af dem har Michelin stjerner (disse koster et ekstra tillæg på 100,- pr, person), så det er værd at holde øje med siden. Eller du kan tilmelde dig deres side på Facebook – som så holder dig opdateret.

Hvis du køber billetter til hver dag hele ugen, kan du for kun 1.300,- pr person f.eks. komme til at smage:
Økologisk dansk kalv på Kultorvet nr. 5
Argentinsk oksemørbrad med kartoffelpuré på Fuego
Løgconsommé med andekråser på Formel B
Braiseret kalvebryst på Restaurant Kanalen
Kingfish med fennikel og appelsin på Ristorante Fabios Paparazzi
Braiserede kalvekæber på Restaurant Cofoco

Vi har ind til videre valgt at tage på Ristorante Fabios Paparazzi og vil selvfølgelig efterfølgende skrive her om oplevelsen!

%d bloggers like this: