Posts Tagged ‘sous vide’

h1

Madudfordring #13

21. januar 2015

Da det sidste halve års tid, er gået med nedrivning og genopbygning af køkken her i nr. 14, så har der ikke været såååå meget gang i skriveriet. Men endelig fik vi plads i kalenderen til en ny omgang udfordring! Nr. 13! Denne gang var det Ulrik og Louise, der definerede de tre ledetråde:

Ledetraade. Udfordring #13

Nye gummifuger. Nyt køkken. Ny dør til haven.

Aftenen startede med, at vi klippede snoren, skålede i Crémant de Bordeaux (som gæsterne havde medtaget) og dermed var det nye køkken indviet.

indvielse køkken

Efter et par forsøg lykkedes det at klippe snoren over.

 

Vi havde været i gang med forberedelserne det meste af dagen. En kalvemørbrad fra kødbilen, blev skåret ud i flere udskæringer, bl.a. en steg på lidt over et kilo. Denne blev afpudset, krydret med salt og peber og derefter vacuumpakket og puttet i vores SousVide Surprime, i 4 timer ved 56 gr. Da det var første gang vi skulle tilberede noget ved hjælp af Sous vide, lod vi os stærkt inspirere af Kristian fra Kokkekniven.com, som HER beskriver hvordan han tilbereder en kalvemørbrad og sauce-bearnaise i netop sous vide.

kalv vacuumpakket

Vacuumpakket og klar til 4 timer i vandbad. Tak til Kirsten for vacuumpakkeren!

 

Lige som Kokkekniven, kastede vi os også ud i en bearnaise sauce. Den fik 3 timer i sous viden. Og vi sigtede den ikke efterfølgende. Mente det var unødvendigt, da vi brugte stavblenderen til at blande æggeblommerne i. Efterfølgende varmede vi saucen op ved grundig omrøring til den havde fået den rette konsistens og temperatur.

For at opfylde ledetråden: Nye gummifuger, lavede vi Pommes Anna med bacon”fuger”. Smør og bacon er jo altid godt 😉

pommes Anna

 

Som ekstra tilbehør, lavede vi en gang grønne asparges der blev rullet i bacon og stegt på panden. Og blomkålspure, af kogt blomkålshoved der blev most og smagt til med olivenolie, salt, peber, citronsaft og et par dråber trøffelolie.

Så aftenens endelige anretning så således ud:

anretning kalv

Så manglede vi ledetråden: Ny dør til haven… Den tænkte vi længe over, og blev så enige om at kaste os ud i medaljer (Opskriften vi fulgte var denne fra den store kagedyst) med bær fra vores egen have og karamel pynt der skulle symbolisere dør…

Nettet blev gennemsøgt og der blev læst, set videoer, oversat opskrifter, købt glykose sirup, smeltet sukker… Og så forsøgte vi at lave noget der skulle ende ud i sprødt gennemsigtigt sukkerpynt… Men vi endte op med en klistret masse, der blev ved med at være halvflydende. Vi hældte den i små siliconeforme og satte disse i fryseren så den kunne blive bare lidt stiv… Lige inden medaljerne blev serveret, blev de pyntet med sukkerpynten, der, inden fadet var kommet på bordet, var smeltet ud over kagerne… suk!

Medaljer med sukkerpynt

Billedet er taget de få sekunder hvor sukkerpynten stadig var frossen og stiv.

 

Vinmenuen denne aften var:

Drikkevare

Domaine Modat, Comme avant, 2010.

Les Halos de Jupiter, Côtes du Rhône, 2011.

The Big Top, Zinfandel, 2012 vintage.

Porto, Quinta do Infantado, 2008.

Tullamore Dew.

Udfordringen blev godkendt, selvom “ny dør til haven” ikke var helt succesfuld. Og vi fik point for den energi og kamp vi havde lagt i det hele!

Reklamer
h1

Man må jo ikke gå ned på udstyr…

10. juni 2014

Vi har et stykke tid gået og snakket om, at vi godt gad at prøve en Sous vide… Og da der den anden dag var et godt tilbud på sådan et monstrum, slog jeg til! Hjulpet godt på vej af undskyldningen, at det var en forsinket fars dags gave!

sous vide

Så nu skal der også beregnes plads til denne, i de nye køkkenplaner. Men hvad er det nu lige vi har købt? Og hvordan skal den bruges? Og hvordan udtaler man det der Sous Vide? Og hvad betyder det?

Det er fransk og kan oversættes til: Under vacuum/tomrum.

HER kan du høre hvordan det udtales!

Vi er gået i gang med at læse om det, og finde inspiration og viden. Både på nettet og i de trykte medier.

Som en start er følgende på læselisten:

Fakta om sous-vide, Fødevarestyrelsen

Sous vide hvad er nu det? Timm Vladimir

Fjordrejen.dk der deler ud af sin viden og opskrifter

Og så er vi blevet anbefalet at kigge nærmere på denne kæmpe:

Modernist cuisine

… Vi vender tilbage når vi er blevet klogere 🙂

 

 

%d bloggers like this: