Posts Tagged ‘Venus’

h1

MAD udfordring #9

22. maj 2013

Så blev det vores tur, til at huse udfordringen. En ting vi godt kunne vende os til! Gode venner der kommer og laver god mad i vores køkken, anretter, serverer og rydder sågar op bagefter! Total forkælelse! Og så kan vi allerede sige nu, at MAD udfordring #9 blev mere end godkendt, og lagde virkelig pres på os, når det er os, der næste gang skal præstere!!!

Vi havde valgt de tre guder: Horus, Ganesha og Venus til at være de tre emner som aftenens menu skulle udspringe fra. Valget var godt inspireret af “Master chef Australia”, der i et af afsnittene, udfordrede deltagerne til at lave en chokoladedessert, ZEUZ, 8 tastes of chocolate, som kokken George Calombaris havde opkaldt efter Zeus, hans kone og hans mange elskerinder.

 

Udfordring_09

 

Her er de to udfordredes egne ord for aftenens menu:

Horus er himmelens gud også over solen og månen.
Sol over gudhjem står for solen, og selvfølgelig for de tre guder:  GUDhjem ;-).
Rødvin til maden kom fra Solterroir’et  ‘Terroir de Soleil
Venus var symboliseret ved de afrodisia der gik igennem alle retterne:
Radiser, rødt kød, chili, asparges, æg, chokolade, vanille, rødvin, mousserende vin og jordbær.
Ganisha er visdommens og klogskabens gud, derfor var der Bezzerwizzer-spørgsmål undervejs hele aftenen.
Forret
Sol over Gudhjem: Røget sild, radiser, forårsløg, purløg, økoæg og Hindbær coulis.
Mousserende æblecider
Hovedret
Grillet entrecote med rødvins/chokoladesauce. Grillet asparges i dijon/honningdressing. Salat med melon, spinat og dild. Valnødde/svampe/Æblau tapanade. Grillede chilier.
Cotes du Rhone, colombe, Terroir de Soleil.
Efterret
Vesterhavsost, galbani dolciere skimmelost. Valnødder der har trukket i æblau og derefter har fået tilsat med mørk sirup. Vindruer. Brød bagt på grill og defter ristet på grillen.
Argentinsk ITF Reserva og æblau.
Dessert
Siciliansk citron- og vanilleis, hindbærcoulis, mørk chokolade med chili og jordbær.
Kaffe og Baileys.
Reklamer
%d bloggers like this: